Fagforening

En fagforening af en sammenslutning/organisation af lønmodtagere indenfor et eller flere fag eller erhverv. Fagforeningen er dannet med det formål at varetage fagforeningens medlemmer interesser. Her vil der varetages interesser indenfor lønforhold og arbejdsforhold. Disse vil forhold aftales gennem overenskomster med arbejdsgiveren. Dette sker enten med den enkelte virksomhed eller en arbejdsgiverforening. Derfor er det vigtigt, at være del af en fagforening. Derved sikrer du, at dine lønforhold og arbejdsforhold er på et ordentligt niveau. Du kan finde din fagforening under her!

  • Frie Funktionærer
  • Høj medlemstilfredshed
  • 24 timers fokus på dig!
  • Nummer 1 på Trustpilot
  • A-kasse: 448 kr./måned
  • Fagforening: 165 kr./måned
  • Krifa
  • Kristelig A-kasse
  • 195.000 kunder
  • Dagpenge og efterløn
  • A-kasse: 460 kr./måned
  • Fagforening: Fra 39 kr./måned
  • Lederne
  • For ledere og kommende leder
  • Medlemstilfredshed på 91%
  • Hjælp, rådgivning og sparring
  • Fagforening: 172,33 kr./måned
  • Selvstændige
  • Det Faglige Hus
  • Gratis fagforening i 3 måneder
  • Vind en IpadAir 2
  • Forsikring
  • A-kasse og fagforening: 531 kr./måned
  • Lønsikring
  • Business Danmark
  • Salg, marketing og rådgivning
  • Juridisk rådgivning, coaching, udvikling
  • Sparringspartner
  • A-kasse og fagforening: 602 kr./måned
  • Lønmodtagere og selvstændige

Hvad er en fagforening?

Fagforeningernes opgaver kan opdeles i fire områder:

  1. At repræsenterer fagforeningens medlemmer ved indgåelse og fornyelse af kollektive overenskomster med arbejdsgiverparten.
  2. At yde individuel bistand og rådgivning til fagforeningen medlemmer særligt i forbindelse med sikring af rettigheder i henhold til de aftale overenskomster og lovgivning.
  3. At varetage medlemmernes interesser i forhold til uddannelse.
  4. At udøve politisk indflydelse overfor den siddende regering, Folketinget og offentlighede i almindelighed for at fremme lovgivning og forvaltning, der tilgodeser lønmodtagerne.

Fagforeninger i Danmark

Der er rigtigt mange forskellige fagforeninger i Danmark, så du skal finde den fagforening, der passer dig.

Fagforening priser

Der er virkelig stor forskel om året på priser blandt de billigste og dyreste udbydere af a-kasse og fagforeningsmedlemskab. Ikke overraskende er det de gule, som er i denne billige ende, men overraskende er, at der også er stor forskel i priserne blandt de traditionelle udbydere af a-kasser og fagforeninger. Eksempelvis koster det 6.096 kroner om året at være medlem af Kristelig Fagbevægelses, også kaldet for Krifa, fagforening og a-kasse. Dette står i stor modsætningen til Socialpædagogerne, hvor det koster 12.048 kroner om året for medlemskab og a-kasse.

Pas på med kun at sammenligne ud fra prisen 

Det kan selvfølgelig ikke kun opdeles i priser. Der er ikke tale om identiske produkter. Der kan være stor forskel på, hvad du får i en gul fagforening og i en af de traditionelle fagforeninger. Det er ikke sikkert, at du vil få juridisk hjælp, hvis du ender i en dårlig situation, hvis du blot er medlem af en gul fagforening. Derfor bør du altid sammenligne de forskellige fagforeninger og a-kasser ud fra, hvad der reelt set er i produkt – og ikke blot prisen.

Eksempler på priser pr. år (priser fra år 2016):

Krifa: 6.096,00 kroner

Ledernes A-kasse: 6171,96 kroner

ASE: 6408,00 kroner

Business Danmark: 7.1416,00 kroner

Frie funktionærer a-kasse: 7.440,00 kroner

Dansk Metal: 10.059,00 kroner

FOA: 10.374.00 kroner

Serviceforbundet: 10.800,00 kroner

HK: 10.836,00 kroner

3F: 10.992,00 kroner

Der tages forbehold for mangler og fejl. Du bør selv undersøge, om priserne er korrekte hos den enkelte udbyder af fagforening eller a-kasse. 

Stor prisforskel blandt de gamle, traditionelle fagforeninger

Det kan godt være, at det er de gule fagforeninger, som generelt set ligger i den billige ende, så er der faktisk også stor forskel i prisen hos de gamle, traditionelle a-kasser og fagforeninger. Socialpædagogerne betaler for eksempel over 2.000 kroner mere om året for fagforening og a-kasse, end de gør hos fagforeningen Teknisk Landsforbund. Du kan igen ikke kun se på prisen. Eksempelvis kan Socialpædagogerne være bedre til at få deres medlemmer i job igen. Det fremgår eksempelvis ikke af prisen.

De gule fagforeninger konkurrerer bedre og bedre 

De gule fagforeninger indtager mere og mere af markedet. I år 1985 havde de gule fagforeninger blot 1 procent af medlemmerne. I år 2015 var dette steget til  14 procent. Derfor udgør de gule fagforeninger en trussel for de traditionelle fagforeninger, fordi de tager mere og mere af markedet.

Hvem betaler for fagforeningerne?

Det er medlemmerne af fagforeningen, der betaler for at fagforeningen eksisterer igennem medlemskontingentet. Hvad et kontingent koster, varierer fra fagforening til fagforening. Dette kan kontingent kan koste lige fra 35 kroner til flere hundrede kroner. Der er fradagsret på kontingentet, da det ifølge lovgivningen anses som at være en nødvendig udgift for at have et arbejde.

Fagforening billig

Det kan være svært at finde en billig fagforening. Ikke fordi nogle fagforeninger ikke er billigere end andre, men simpelthen fordi der er forskel på fagforeninger og disse oftest begår sig indenfor enkelte fag og erhverv. Derfor kan det være svært at tage en anden fagforening, end den, der netop er henvendt til dig, dit fag eller erhverv.

Fagforening Wiki

Fagforeningen er lavet for at varetage medlemmernes interesser overfor arbejdsgiveren. Der kæmpes blandt andet for en bedre løn, mere ferie og bedre uddannelse. Fagforeningen står oftest klar med juridisk bistand, hvis der skulle være problemer med arbejdsgiveren.

Fagforbund

Fagforbund er ikke helt det samme som en fagforening. Det vil sige, at et fagforbund er en organisation, som har til formål at sikre de bedste mulige arbejdsforhold og lønforhold for fagforbundets medlemmer. Oftest består fagforbundet af sine egne afdelinger, der bliver udgjort af de organisationer, der bliver kaldt for fagforeninger. I daglig tale bliver disse definitioner ikke altid brugt.

Historisk set blev fagforbundene skabt i forbindelse med at industrialiseringen begyndte i Vesteuropa i det 19. århundrede. Herfra gik samfundet til at være et landbrugssamfund til at et moderne kapitalistisk samfund, hvor produktionen gik fra at være håndværkerbaseret til industrielt produktion af varer.  Der skete radikale ting på arbejdsmarkedet. Arbejderne skiftede oftere arbejde. Dette betød, at ansættelses- og lønforhold var nødt til at sikres. Dette blev sikret igennem overenskomster med regler om arbejdsmiljø, opsigelsesvarsler og mindsteløn. I dag er det blot 200.000 lønmodtager i Danmark, som ikke er indbefattet af en overenskomst aftalt mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne.

Fagforening studerende

Der findes ikke som sådan en fagforening til studerende set i al almindelighed. Men stort set samtlige fagforeninger står klar til at fange dig som potentiel ny medlem. Derfor handler det om, at du finder den fagforening, som begår sig indenfor din branche, erhverv eller fag. Det kan du rimeligt nemt og hurtigt gennemskue. Oftest er der gode tilbud til studerende. Oftest er det billigere for den studerende at være medlem af fagforeningen, og fagforeningen har oftest en del tilbud til det enkelte medlem. Dette kunne for eksempel være kurser, der blev tilbudt til det studerende medlem.

Fagforening

Hvad er en gul fagforening?

Den gule fagforening er lønmodtagerorganisationer, som konkurrerer med den etablerede fagbevægelse i Danmark. De gule fagforeninger kaldes også for ideologisk alternative fagforeninger, der står uden for  de traditionelle hovedorganisationer som LO, FTF og AC. De gule fagforeninger har en markant anden holdning på det punkt, at de ikke grundlæggende set anerkender den interessekonflikt, der er mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Det kommer til udtryk ved, at gule fagforeninger ikke har eller stort set ikke har overenskomster.

Det er meget sjældent at gule fagforeninger har tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne. Derudover er der ikke retten til at strejke og de fleste gule fagforeninger er desuden oftest politisk uafhængige. De støtter altså ikke et politisk parti. Medlemmerne i de gule fagforeninger kommer typisk fra forskellige faglige- og erhvervsmæssige områder. Det er også atypisk sammenlignet med den traditionelle fagforening.

Fagforeningen historisk set

Oprindeligt var fagforeningen en lokal fagforening, som bestod af faglærte arbejdere. De første fagforeninger i Danmark blev først etableret i 1870’erne og 1880’erne. Senere udviklede fagforeningen sig til at samles på landsplan i såkaldte fagforbund. Begrebet fagforeningen blev udvidet i takt med, at ikke-faglærte fagforeninger blev dannet og fagforeninger for funktionærer efter 1900. Som fagforeningen referer til igennem ordet ”fag”, så var det et eller flere erhverv, der var organiseret i samme fagforeningen.

Formelt set er fagforbundet den landsdækkene forening, hvorimod fagforeningen er forbundets afdeling i en givet region, by, bydel eller større byer.

Fagforeningerne er samlet i fire hovedorganisationer. Disse hedder LO, FTF, Akademikerne og Lederne. Her der opdelt efter uddannelseshierarki. Det vil sige, at personer, som har en lang videregående uddannelse i AC, personer med en mellemlang videregående uddannelse samles i FTF og personer med korte videregående uddannelse og faglig uddannelse samles i LO.

Flere og flere dansker bliver medlem af en fagforening

De danske fagforeninger fik hele 11.000 flere medlemmer i år 2015, hvilket er fremgang på 0,6 procent, viser den undersøgelse fra Danmark Statistik. Det betyder, at der nu er 1.800.000 danskere, der  har et medlemskab i en fagforening. Men stigningen skyldes i medlemskaber, der re uden for de traditionelle hovedorganisationer som LO, FTF og AC. Det betyder også, at tendensen med, at danskerne vælger de gule gale fagforeninger i stedet for de traditionelle, stadigvæk er tilstede. Faktisk oplevede de traditionelle hovedorganisationer som LO og FTF et medlemsfald, hvilket betyder, at det er de gule fagforeninger, som har sørget for den totale stigning.

Bliver den danske model svækket?

Spørgsmålet lyder på, om de gule fagforeninger svækker den danske model når de udfordrer de røde traditionelle fagforeninger. I perioden fra år 1985 er medlemstallet i de gule fagforeninger steget til at udgøre fra 1 til 15 procent i år 2015. LO-fagforeningerne har mistet mange hundredetusindende medlemmer.

Det er især sket efter at den tidligere VK-regering indførste tværfaglige a-kasser tilbage i år 2002. Det er ikke fordi de gule a-kasser er billigere end de røde a-kasse, at dette sker. Det sker, fordi de gule fagforeninger fås til meget billige priser sammen de gule a-kasser.

Der er tale om, at medlemmerne i de gule fagforeninger får en fribillet, fordi det er medlemmerne af de traditionelle fagforeninger, som betaler for, at der bliver lavet overenskomster mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne. Det er denne fribillet, der gør, at de gule fagforeninger og a-kasse i øvrigt kan være billigere. Det er en trend, der kan ædelægge den danske model. Det kan det, fordi de traditionelle fagforeninger ikke har samme pondus, hvis der medlemstal er lavt. En stor magtfaktor er, at fagforeningerne kan strejke og nedlægge arbejdet, men hvis det kun er et fåtal, der gør det, så har det ligesom ikke den store effekt.

De 10 største fagforbund i Danmark

  1. 3F med omkring 264.000 medlemmer.
  2. HK med omkring 200.000 medlemmer.
  3. FOA (Fag og arbejde) med omkring 166.000 medlemmer.
  4. Kristelig fagforening med omkring 113.000 medlemmer.
  5. Ledernes Hovedorganisation med omkring 97.000 medlemmer.
  6. Dansk Metal med omkring 83.000 medlemmer.
  7. Danmarks lærerforening med omkring 61.000 medlemmer.
  8. Ingeniørforeningen i Danmark med omkring 54.000 medlemmer.
  9. Dansk Sygeplejeråd med omkring 54.000 medlemmer.
  10. BUPL med omkring 52.000 medlemmer.

*Tal fra 2014

Om Akasseogfagforening.dk

Akasseogfagforening.dk prøver at give information vedrørende fagforeninger. Derudover er visionen at hjælpe dig med at finde den rigtige fagforening. Der findes mange forskellige fagforeninger og det kan være svært og uoverskueligt at finde den rigtige. Det vil Akasseogfagforening.dk prøve at hjælpe dig med. Det er vigtigt at være medlem af en fagforening. Fagforeninger har en stor tradition i Danmark historisk set og har bidraget til de arbejdsforhold, som danskerne nyder godt af i dag. Hvis du vil skabe fremtiden for dig og din arbejdsplads, bør du melde dig ind i fagforening. Derved kan du opnå indflydelse og få mere magt over din egen situation og arbejdsmæssige forhold.